GORM Agency er et digitalbureau som designer digitale brugerrejser, som udvikler kundernes forretning med kreativitet og teknologi. Bureauet er en digital partner for en lang række kendte virksomheder, organisationer og brands inden for UX, tech og digital marketing.
GORM Agency har de senere år været igennem en stor vækst. Med sine 30 medarbejdere har bureauet dog fortsat en størrelse, hvor der er albuerum og mulighed for at sætte sit præg på egen hverdag. Organisationen er flad – og der er altid plads til de rigtige argumenter og nye ideer.
GORM Agency er en del af First Chair Group, der består af en række virksomheder med komplementære forretningsområder inden for bl.a. marketing & reklame, PR & kommunikation og strategi rådgivning. First Chair Group beskæftiger mere end 200 medarbejdere.
Barselsvikariat: Vi søger en paid social specialist med mod på mere

Vi søger en nysgerrig Paid Media specialist, der har mod på at prøve kræfter med et digitalbureau, hvor medieindkøb og content-udvikling går hånd i hånd.
Hos GORM Agency designer vi digitale brugerrejser, der udvikler vores kunders forretning med kreativitet og teknologi. Her har vi brug for dig i vores digital marketing-team.
DU VIL GERNE LÆRE MERE OM ANNONCERING PÅ SOCIAL
Du kommer primært til at arbejde med annoncering i Meta Business Manager. Her har du allerede noget erfaring, men vil gerne endnu mere i dybden. Udover Metas platforme Facebook og Instagram kommer du også til at sidde med annoncering på LinkedIn, TikTok og Snaphat. Du har lyst til at suge til dig af erfaring fra et ambitiøst team af digital marketing-specialister.
DU ELSKER AT NØRDE SOME
Du har allerede ret godt styr på mulighederne på det forskellige kanaler. Du vil gerne lære mere, og du kan se dig selv i mødet mellem kreativitet og effektiv brug af platformenes algoritmer. Samtidig kan du se ideen i at forene performance marketing med brandopbyggende content marketing.
OVERORDNET FÅR DU ANSVAR FOR, AT
- bistå vores paid media-specialister i opsætning af nye kampagner
- monitorere kampagnernes effektivitet og melde ind, når en indsats skal have ekstra opmærksomhed
- lære hvordan, du kan blive bedre til at eksekvere paid media SoMe for vores kunder
DINE KONKRETE ARBEJDSOPGAVER BLIVER, AT
- opsætte nye og optimere eksisterende kampagner
- planlægge kampagner og løbende indhold
- promovere og evaluere kampagner
Vi sætter en ære i at synliggøre resultaterne for vores kunder, så du skal være indstillet på fuld gennemsigtighed og løbende rapportering – både til kunden samt teamet internt.
Vi tilbyder en projektansættelse på 9 mdr., men vi håber på at kunne forlænge.
HVORFOR GORM AGENCY?
Vi holder til i fede lokaler på Jægersborg Allé – tæt på S-tog. Vi har både Counter Strike-gamere, løbere, fodboldspillere og padel-wannabes. Og vi har craft beer lovers og vinconnaisseurs. Men først og fremmest har vi det godt med hinanden – både når den faglige passion pulser i årene, og når vi hygger os med hinanden og vores kolleger i de søsterselskaber, vi bor sammen med.
Vi er en del af First Chair Group
Udover at vi selv er 30 digitale specialister, så har vi over 250 kolleger i København og Århus inden for:
- Strategisk rådgivning
- Marketing & Reklame
- UX & Digital udvikling
- PR & kommunikation
- Rekruttering af ledere og specialister
- Eventdesign
Formalia
Arbejdspladsen er i
København
Jægersborg Allé 4
DK-2920 Charlottenlund