User experience

Vi bygger succesfulde brands med kreative brugeroplevelser. UX handler i sin essens om at forbinde mennesker og teknologi, og at brugerens oplevelse skal give mening. 

  • WCAG
  • tilgængelige websites
  • brugervenlighed

MORGENSEMINAR: Skab værdi med brugervenlige websites

Skrevet af GORM Agency | 11-10-2022

Så er det nu, hvis du skal sikre dig et spot til vores gratis morgenseminar d. 17. november om værdien af brugervenlige websites. Ifølge et EU-direktiv, WCAG, skal alle virksomheders websites være 'tilgængelige' fra 2025. Og for mange er sådan et krav måske i virkeligheden en kærkommen gave, for lovkrav eller ej, så giver et mere brugervenligt og tilgængeligt website altså bare en bedre brugeroplevelse. Og dermed mere værdi til jeres virksomhed. 

Måske har du ikke hørt om WCAG før. Det skal du dog nok komme til inden for de næste par år, for per 28. juni 2025 skal alle private virksomheders websites leve op til de såkaldte WCAG-krav, der har til formål at gøre websites mere brugervenlige for de ca. 20% af EU’s borgere med et handicap, der besværliggør deres digitale færden.

Det har betydning for alt fra design og udvikling til selve indholdet på websitet. Og dermed betydning for alle med en finger i website-spillet såsom udviklere, web-redaktører, UX-designere og mange flere. 

“Nå ja, der er jo lang tid til 2025” – tænker du måske. Men hvorfor ikke begynde i dag? Et mere brugervenligt website skaber værdi allerede nu, for når et website bliver lettere at navigere i – også for de 80% uden et handikap – kan det fx medføre en højere konverteringsgrad.

På dette morgenseminar giver vi dig en kort, ikke-for-nørdet intro til WCAG, og alle de muligheder, kravene giver – krydret med et sneak-peak på DR Koncerthusets nye website. 

Vi ses d. 17 november fra 8-10.30 hos First Chair Group, Jægersborg Alle 4, 2920 Charlottenlund

Dagens program  

Kl. 08-09:
Morgenmad og registrering - kom når, du vil

Kl 09-10.30
Velkomst og introduktion

Hvordan tilgængelighed kan skabe værdi v. Lasse Øster Jørgensen – UX Director
Overordnet, ikke-alt-for-nørdet introduktion til WCAG - Hvad er det? Og hvordan kan kravene vendes til en positiv ting for vores løsninger?

De tekniske muligheder, v. Søren Eriksen-Aagreen, Development Director
Hvad skal vi overordnet overveje teknisk? Hvad gør Umbraco for os ifht. WCAG? Hvad findes der af værktøjer for at gøre hverdagen nemmere?

Design med et benspænd: Det nye DR Koncerthuset v. Lasse Øster Jørgensen – UX Director
Gennemgang af brief og designløsning, samt sneak-peak på nyt, tilgængeligt design til DR Koncerthusets website. 

Afrunding

Har du spørgsmål?

GORM Agency er et digitalbureau, der hver eneste dag designer digitale brugerrejser, der udvikler vores kunders forretning. Vores kernekompetencer er UX, tech-udvikling og digital marketing – og godt samarbejde, hvis vi selv skal sige det.

Vil du vide mere om, hvordan din virksomhed kan arbejde med bedre og mere brugervenligt websitedesign, men er du forhindret i at deltage på seminaret? Vi glæder os til at høre fra dig.